Svimmelhed

Hvad er svimmelhed? 
Svimmelhed er et symptom og kan have mange årsager. 
Svimmelhed er et tegn på, at kroppens balancesystem ikke fungerer, som det skal. 
Der indgår 3 vigtige grunddele i balancen: synet, balanceorganet i det indre øre og proprioceptionen. Proprioceptionen er millioner af små sensorer i alle kroppens muskler og led, der sender besked til rygmarv og hjerne om kroppens bevægelser og stillinger. Disse proprioceptive receptorer findes der særligt mange af i fødderne, hænderne, bækkenleddene, omkring hofterne, i de dybe muskler i læggene samt i nakkens ledkapsler og muskler.  Disse 3 grunddele sender millioner af indtryk flere gange i sekundet til hjernen, der tolker på denne information. Ud fra hvad hjernen tolker, kan det føre til spændinger i forskellige muskler for at oprette en holdning og undgå at falde.  
Der kan være mange forskellige årsager til svimmelhed. Nogle kan være alvorlige, men langt de fleste er heldigvis helbredelige eller går over af sig selv.  Blandt andet kan nakkens funktion have betydning for svimmelhed. Hvis nakkens muskler og led belastes forkert, kan det føre til svimmelhed. 

 Diagnose:
Svimmelhed er en diagnose i sig selv, men kan også være et symptom på andre sygdomme. Der findes også underinddelinger, der specificerer svimmelheden som diagnose. En underinddeling er fx Cervikal Vertigo, som er latin for nakke svimmelhed. Dette skyldes oftest, at  muskler og led ikke bevæger sig optimalt og derfor sender forkerte signaler til hjernen. Derved bliver hjernen ”forvirret”, hvilket kan udløse svimmelhed.  

Udover Cervikal Vertigo er øresten en hyppig årsag til svimmelhed. Øresten skyldes en påvirkning i balanceorganet i det indre øre. Svimmelhed på grund af øresten kommer oftest i anfald, som er stillingsbestemte. Det vil sige, at man oplever pludselig svimmelhed, hvis man kommer fra liggende position til stående, vender sig i sengen eller kigger til siderne.

Årsag:
Svimmelhed kan forekomme af flere årsager, fx:

  • Som symptom på langvarig stress på arbejdet eller i hjemmet

  • Kronisk dysfunktionel vejrtrækning 

  • Smerter i længere tid som forårsager muskelspændinger

  • Dårlig holdning i dagligdagen og på arbejdet gennem flere år

  • Øresten

  • For lidt væskeindtag

  • Piskesmæld - eller andet traume

  • Hjernerystelse

 
Svimmelhed, behandling, Holte, kvalme
 

Symptomer
Svimmelhed kan opleves på to måder:

  • Oplevelsen af at det er én selv, der drejer rundt (subjektiv svimmelhed)

  • Oplevelsen af at det er ens omgivelser, der drejer rundt (objektiv svimmelhed)

Fælles for dem begge er, at det kan være meget ubehageligt og ødelæggende for ens hverdag. 
Svimmelhed kan opleves efter en ændring i stilling, fx fra en liggende eller siddende stilling til en stående stilling. Svimmelhed kan også udløses af en bevægelse i nakken.  

Behandling
Hvordan behandler en kiropraktor svimmelhed? 

Kiropraktoren vil, inden behandlingen går i gang, først sikre sig, at det indre øre og nervesystemet fungerer normalt. Årsagen til svimmelhed kan behandles med god effekt af kiropraktoren, hvis det skyldes øresten eller manglende bevægelse af muskler eller led.  

Patienten/dig i fokus
Er du bekymret for lydene eller andet ved behandlingen, tager vi naturligvis dette med ind i overvejelsen i behandlingen. Vi forventningsafstemmer altid, hvordan du har det forinden en behandling samt tager en snak om, hvad en behandling indebærer og eventuelle alternativer hertil. 

Vi behandler aldrig pludseligt, hverken på lænden eller andre områder, uden dit samtykke! 

Hvad kan du selv gøre?
Svimmelhed kan være et tegn på manglende væskeindtag. Notér derfor dit daglige væskeindtag i en periode, og forsøg at øge det til de gældende anbefalinger, som er 1,5-2 liter væske dagligt. 
Tager du medicin dagligt så tag en snak med din læge eller en farmaceut på apoteket og få kortlagt, om din medicin kan give svimmelhed som bivirkning. Du kan også selv undersøge, om din medicin kan give svimmelhed som bivirkning. Du skriver blot navnet på din medicin i søgefeltet på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside, som du finder her.
Har du haft problemer med svimmelhed  i længere tid uden bedring, eller er du urolig/i tvivl, så kontakt vores kiropraktorer, som gerne hjælper dig.